Jeg kunne ikke se en hvalp, og så tog mor fat i mig og slæbte mig ud af kælderen og råbte af mig. Mor har aldrig råbt af mig før, og det gjorde mig ked af det, så jeg græd. Så sagde mor at jeg aldrig måtte gå ned i kælderen igen, og så gav hun mig en småkage.
Jeg blev glad igen, så jeg ville ikke spørger hende, hvorfor drengen i kælderen lavede lyde som en hvalp,
eller hvorfor han ingen hænder eller fødder havde.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar