tirsdag den 22. april 2014

Grisen med de røde øjne

(Dette er en historie som min egen mor har fundet på. Det er også en historie som jeg i barndommen elskede, og det var i mine unge øjne den værste gyserfortælling. Jeg vil nu dele den med jer. God fornøjelse.)

Der var engang en familie, hvor faderen arbejdede indenfor bank og finans og moderen var hjemmegående. I familien var der også to børn, en pige og en dreng. De boede i en lejlighed i byen, men en dag kom faderen hjem og sagde at han var blevet tilbudt et bedre arbejde et andet sted, så de blev nød til at flytte fra lejligheden. De ledte længe efter et hus i nærheden af hvor faderen skulle arbejde, og til sidst fandt de så et der lå med perfekt afstand til arbejdet. De tog ud og så på det, og det var et meget stort og gammelt hus. Der er egen sø, med en gammel båd deri. I huset er der en meget stor stue, køkken og bad i underetagen, og på overetagen ligger der tre soveværelser og et lille badeværelse. De forelsker sig alle i stedet, og er glade for deres beslutning. Der er rig plads for børnene, og et godt hjem for en hjemmegående mor at tuller rundt og lave ting i. Moderen og faderen tager endeværelset i overetagen, og drengen og pigen vælger selv hver deres værelse. Den lille pige på knap 6 år, vælger det sidste værelse. Værelset med udsigt over søen, og som har den flotteste antikke gamle gyngestol. Dagene går og familien får gjort sig til rette, og nyder deres nye hus. Men efter noget tid begynder der at ske nogle mærkelig ting forskellige steder i huset. Først begynder tingene at flytte sig rundt i hjemmet, og både faderen samt sønnen er på arbejde og i skole, så moderen beskylder den lille pige for at flytte rundt på sagerne, samt åbne skabe og flytte møbler. Hver eneste nat på det samme tidspunkt, vågner den lille pige og kigger ud af vinduet, hvor båden fra søen sejler rundt, uden nogen til at styre den. En aften efter moderen havde puttet børnene, hører hun pludselig stemmer fra den lille piges værelse, hun går derhen og lurer ind i dørsprækken. Den lille pige sidder overfor den gamle gyngestol og snakker, som om der var en der svarede hende. Den gamle gyngestol rokkede frem og tilbage, men ingen sad deri. Moderen åbner døren og spørger sin datter "Hvem snakker du med?" pigen svarer at hun ikke skal være bange, og det bare er en gris som passer på hende, men grisen har advaret hende om at de må flygte fra dette hus, da det ikke er sikkert at bo her. Moderen bliver lidt mærkelig og beder pigen om at gå tilbage i seng. Derefter går hun ned til faderen og fortæller om hvad pigen sagde og om gyngestolen, han griner og siger at piger i den alder har en alt for livlig fantasi, og moderen ikke skal tage det så seriøst. Om natten vågner moderen og går ind til begge børnene for at tjekke til dem, gyngestolen rokker stadig ved pigen, og vinduet står ikke engang på klem. Moderen bliver lidt bange, og stopper gyngestolen, men få sekunder efter begynder den igen. Hun bliver forskrækket, men tænker at det nok er stolen der er skæv siden den ikke kan stå stille. En nat vågner faderen ved at han kan mærke en sær lethed i sengen, han kigger ud af øjenkrogen og sætter sig panisk op. Moderen sover, men svæver langt over sengen, han prøver at vække hende og til sidst lykkedes det. Hun falder med et stor brag ned i sengen. De tænder lyset, og moderens unge ansigt har forandret sig til en gammel dames ansigt. De løber hen af gangen til børnenes værelser, og hiver først drengen ud af sengen, bagefter løber de ned til endeværelset hvor pigens værelse er, men døren er låst. De hamre og banker for at få hende op, og til sidst slår faderen pigens dør ind, der ser de en gris med to røde øjne i mørket, og gyngestolen der rokker så voldsomt at gulvbrædderne revner. De hiver pigen ud, og hun råber "Nej.. vent.. lad mig sige farvel".. Men moderen hiver hende afsted, uden at ville se sig tilbage. På vej ud til bilen i mørket, kigger de kort tilbage på huset, de kan høre hvordan alt bestikket bliver smadret og dørene smækker.

Huset røg på tvangsauktion, og blev derefter aldrig solgt. Det står stadig ubeboet den dag i dag. Og familien vendte aldrig nogensinde tilbage igen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar